Mælkefede Kalvebasser

Kan det virkelig være et problem, at jeg drikker lidt mælk til maden? Omtrent sådan lød det måbende spørgsmål fra en af mine seneste klienter, der havde kontaktet mig med henblik på at få konkret vejledning til hvordan kosten skulle skrues sammen for at kickstarte et vægttab. Jeg oplever, at hans vildfarelse omkring mælkens betydning deles af mange – især mænd – der, på baggrund af mejeriernes og mange forskeres anprisning af den hvide drik, betragter den som en sundhedsfremmende drik, helt uden kaloriemæssig betydning. Særligt skummetmælken, der med sin lettere vandede kulør og flade smag virker helt asketisk, forbinder kun få klienter med fedme og usund ernæring. Fakta er dog, at drikken er alt andet end harmløs. Målt på kalorieindholdet rummer mælken omtrent 75 procent af kalorierne, som der er i samme mængde sodavand. Eller sagt på en anden måde: drikker du en liter skummetmælk om dagen svarer det til, at du tyller halvanden flaske cola indenbords. Vel at mærke ikke light versionen. Mælkens kalorier skal der afregnes for. Forsømmes dette, ja så kan kalorierne altså sagtens fede. Måske sidder den ene og anden læser og tænker ”ja ja, det er meget godt det hele – men der er proteiner i mælk, og proteiner slanker.” Og det skal jeg da på ingen måde benægte. Masser af undersøgelser har udpeget animalske proteiner, inklusive dem fra mælken, som fremragende slankemidler, fordi de mætter godt og løfter forbrændingen. Problemet ved mælken er dog, at den ikke består af ren protein, men også rummer en betragtelig mængde sukker, og det sukker, uagtet at det er helt og aldeles naturligt, smækker altså masser af kalorier over i din blodbane. Læg hertil, at mælk i sagens natur er flydende og derfor kræver minimalt kæbearbejde og kun fylder flygtigt i mavetarmsystemet, og det står klart, hvorfor den kan være et problem for den slanke talje.
 
Rent sundhedsmæssigt verserer der en konstant polemik omkring komælkens påståede sundhed. Fortalerne fremhæver calcium, diverse vitaminer og proteiner, som de væsentlige bidrag, mens modstanderne argumenterer for, at det er dybt unaturligt at drikke andre dyrs sekreter, peger på, at masser af calciumrige mejeriprodukter tydeligvis ikke giver skandinaverne stærkere knogler og understreger, at der nok er en grund til, at de fleste voksne mennesker får diarre af at drikke mælk. Personligt placerer jeg mig et sted mellem de to fløje og ser mælken mere som et madkulturelt islæt i den danske kost, end en værdifuld ingrediens rent ernæringsmæssigt, for man kan helt indiskutabelt leve sundt og godt uden mejeriprodukter.
 
P.S. Med til historien hører, at førnævnte klient drak op til to liter skummetmælk til aften – plus det løse hen over dagen.  Det vil sige at han dagligt indtog over 1000 kcal fra mælken. Alene ved at halvere den mængde var det muligt at fremprovokere et vægttab på mindst et halvt kilo om ugen. Nogen gange er det bare let at være kostvejleder J.
 

Sunde mælkevalg
Mælk er i mine øjne slet ikke så tosset endda – så længe du anvender den med måde, og i de rigtige sammenhænge. Helt overordnet er det fornuftigt at holde indtaget nede under en halv liter om dagen. Og så samtidig anvende den der hvor den giver mening. Tre oplagte steder er:
1. Syrnet med mælkesyrekulturer, hen over noget frisk frugt eller i smoothien.
2. Ovenpå de grove gryn, som gør at mælken ikke drikkes, men spises.
3. Som fedtfattig ost ovenpå brødet eller i forbindelse med den varme ret.